Hvor glad er du for din Iphone 4 og hvor meget beskyttelse skal der til………?

Jeg er nu meget glad for min iPhone :-) Det er jo sådan en dyr satan og man  kan jo nødig undvære iPhonen nu om dage! Hva´ skal der til……det bedste skal  til! Hvis man så skal have creme del a creme af et cover, så er det helt klart serien fra Louis Vuitton. ¤Specielt til iPhone 4¤ Prisen kan jo diskuteres, da man ved at Louis Vuitton ikke har noget billigt. Kvalitet og bemærkelsesværdigt – her er deres bud:

Kan klart  anbefales. Mobilen er simpelthen beskyttet!! Coveret/etuiet sidder perfekt og beskytter front og bag superb. Alcantara pryder invendigt af coveret.

Pris 1400,-

Forhandles kun hos louisvuitton.com

Louis Vuitton Collection

Jeg opdaterer løbende samlingen og der kommer billeder af hver Louis Vuitton genstand jeg har….!
Tør´ ikke at frevise min kone´s samling af tasker……..Louis Vuitton tasker!!

LOUIS VUITTON:

-Damier Graphite keepall 55
-Cup limited edition duffel travel bag
-Naviglio Azur
-Damier messenger bag “first edition” leatherstrap
-Keepall monogram strap 2x
-Pochette extender (keyhanger) 3xgold / 2xsilver
-Evidence sunglasses
-Millionaire sunglasses (dyreste investering!)
-Monogram Iphone 3 cover
-Damier Graphite Ipad cover
-Monogram Canvas document case
-Damier Graphite keepall strap
-Clothes dustbag (Suit)
-Pégase trolley cover (limited – rare)
-Porte-cartes ID bandoulere – ID card holder with strap

Louis Vuitton – Cup Limited Edition Duffel Travel Bag

Jamen jamen! Se hva jeg er i besiddelse af :-) Tasken er limited edition #0077. Tasken er en ener. Der er simpelthen for mange detaljer som skal bemærkes og det er jo lige mig. Jo flere detaljer jo bedre passer tasken til min samling. Jeg er vil med hængelåsen. Den er formet som en hval. Sød detalje. Skulderremmen er designet som et reb. I LVOE IT!

  

Details

SKU 2-11685-171351
Authenticity Made in France
Measurements 21 inches (h) x 28 inches (w)
# of interior pockets 1
Hardware Gold
Style Duffel
Origin France
Color Burgundy
Accompanied by Dust Bag; GIA Certification; Luggage Tag
Interior lining Camel Canvas
Closure Zipper

Sikke en fantastisk rejsetaske/weekendtaske til sommeren eller til enhver begivenhed! Tasken er begrænset og er et samleobjekt. Denne sjældne Louis Vuitton Cup justerbar Duffel rejsetaske er et sjældent fund. Du vil ikke finde en anden som denne hvor som helst. Louis Vuitton er færdig med at lave Louis Vuitton Cup rejsetasker og det gør så tasken endnu mere unik. Her er en Louis du ikke ønsker at gå glip af! Jeg har tasken i mit soveværelse….men du kan nøjes med billederne……!

 

Skudt i Vuitton!

Ved nu ikke om det er en periode……..men jeg har et problem! Bare ved at sidde og kigge på Louis Vuitton´s nye collection får mig helt oppe at ringe! Kan bruge timer på det. My god……please send me a Damier graphite keepall! Min kone har stadig ikke fattet at man også må forære en taske til sin mand :-( Jeg venter spændt…………nedenstående billede minder mig om noget!!!

My bullet´s are pure LV!

 

Louis Vuitton – original/fake

I denne guide er der følgende emner:
-Kvittering
-Serienummer
-Materiale
-Made in France / USA / Spain / Italy
-Lynlåse
-Syninger
-Louis Vuitton’s klassiske logo:
-Nitter
-Tags
-Farver
-Røde kanter / forseglinger:
-Plastik
-Interiøret
-Karabinhanerne
-Vedligeholdelse
-Info om de forskellige modeller
-Udsalg / 2. sortering – Billige tasker
-Diverse/generelt

Kvittering:
Sørg for at se kvitteringen, eller få en kopi. Louis Vuitton har kundekartotek hvor alle ens køb registreres, så man kan altid hente en ny kvittering hvis den er blevet væk. Derfor kan man også få en evt. gavegiver til at bede om at få en ny kvittering. Kundekartoteket går omkring 5-6 år tilbage.

En typisk ægte kvittering fra Louis Vuitton er skrevet på kraftigt, cremegult brevpapir. På kvitteringen er der påført butikkens adresse, tlf. nr og lign. dato for købet, sælgers navn, købers navn, varens navn, varens nummer (ikke serienummer, men varenummer) og beskrivelse og pris. Der er desuden trykt et stort mørkebrunt LV monogram
på bagsiden. Med disse info kan man med lethed tjekke om en taske er ægte. Dog skal der gøres opmærksom på, at på
nogle websider er det muligt at købe falske kvitteringer, men der er dog for det meste tale om meget dårlig kvalitet, tyndt papir osv. Heldigvis er denne svindlermetode ikke så udbredt endnu.

Serienummer:
I alt ægte Louis Vuitton, som er produceret efter midten af 1980’erne, befinder der sig en kode. Denne kode er ikke et unikt serienummer, der kan spores tilbage til det enkelte produkt, men en kode som bruges af Louis Vuitton, og er egentlig ikke til gavn for os forbrugere.

De første koder som kom i 1980’erne, bestod som regel af et bogstav eller to til fire tal. De koder som bruges i dag kom tidligt i 1990’erne og er datokoder som fortæller hvor tasken / accessoriesen er blevet produceret, i hvilken måned og år.
Ofte er serienummeret på kopi-varer det katalognummer som varen har, dette er ikke korrekt, og man kan her
“skille fårene fra bukkene”

Hvordan tyder man en datokode i Louis Vuitton?
Eksempel: AR1024
Denne koden fortæller at tasken blev produceret i Frankrig, i december 2004.

HVORFOR?

AR er en koden for en af Louis Vuitton’s fabrikker i Frankrig.
1 & 2: Det første og det tredje tal fortæller hvilken måned tasken blev produceret i, altså den 12. måneden.

0 & 4: Det andet og det fjerde tal indikerer årstallet, altså 04.

Oversigt over landskoder:
Frankrig:
A0, A1, A2, AN, AR, AS, BA, BJ, CT, DU, FL, LW, MB, MI, NO, RA, RI, SD (også USA), SL, SN, SP, SR, TH, VI, V.I.
USA:
FH, OS, SD (også Frankrig)
Spanien:
CA, LO, LB, LM
Italien:
CE
Schweiz:
D1, FA
Tyskland:
LP

NYT FRA 2007:
I 2007 gik LV over til at skrive produktionsugen og år, i stedet for måned og år.
F.eks MB2067 betyder at den er lavet i uge 26, 2007.

De eneste Louis Vuitton tasker som ikke har serienummer er enkelte, meget begrænsede kollektioner, f.eks.
“Eye Love Monogram”, smykkeskrinene og kufferter fra Monogram Multicolor serien.

Koderne er som regel godt gemt og man skal lede lidt før man finder den. Det sker også at Louis Vuitton flytter
koderne i den enkelte model. Specielt i punge og andre småting kan det være vanskeligt at finde koden.

Bliv ikke overbevist om ægtheden, når sælger fortæller der er skrevet et “nummer” inde i tasken, det er der næsten også altid ved kopi-tasker.

Hvor sidder serienummeret?
Monogram Canvas:

. Pochette Accessoires – På en skindlap inde i tasken.
. Noe – Ved ringen som fæstner skulderremmen, vendt ind mod tasken. Dette kan være på begge sider af tasken.

Monogram Multicolor:

. Alma – På en skindlap inde i inderlommen i tasken.
. Pochette – Trykt ind i ruskindsforet i siden.

Monogram Cherry Blossom:

. Pochette – Trykt ind i ruskindsforet i siden.

Ens koder:
I taskerne “Damier – Manosque GM” og den medfølgende miniature udgave, “Monogram Canvas – Papillion 30” og den
medfølgende Pochette Papillion, “Monogram Canvas – Bucket” (begge str.), “Damier – Marais”, “Epi – Bucket” og
“Monogram Cerise – Bucket” skal koden i den store taske og den lille Pochette som medfølger være den samme. Det
hænder dog på brugte tasker at dette ikke gældende, da enkelte sælger disse uden den medfølgende Pochette, og
den nye ejer går til LV og køber en ny. I sådanne tilfælde får man en mislighed mellem disse koder.

En kode er ikke nok til at man kan sige med sikkerhed at en taske er ægte.
Mange “gode kopier” har også koder. Det man ofte kan afsløre disse på, er at koden er helt forkert. Man kan for
eksempel finde en taske som er markeret “Made in Spain” og at denne model som ikke udgivet før 2004, med en kode
som indikerer at den bleven lavet i Frankrig i 2003. Da er der stor sandsynlighed for at tasken er falsk. Mange
falske tasker har også katalognummeret som kode.

Materiale:
Monogram Canvas er ikke lavet i skind, men i tykt kanvas som har fået mange lag coating – som kan ses i strukturen, specielt i monogrammerne hvor man nærmest kan se nogle tynde, utydelige skrå striber. Indeni er der for det meste i mørkebrun for, men enkelte modeller, bl.a. Monogram Multicolor, Epi Læder og Monogram Cherry
Blossom serierne, er foret i blødt ruskind.

Cowhide leather:
Læderet på ægte Louis Vuitton er lavet af ko læder. Når du køber en ny Louis Vuitton vil du få en taske med helt
lyst læder. Læderet vil få en mørkere farve efter brug, dette kaldes patina. Jo mere tasken / accessoriesen bruges
jo mørkere bliver farven. På kopivarer er meget få lavet af læder og derfor vil disse ofte have den mørke farve
fra starten. Du vil kunne tjekke læderets tilstedeværen hvis det bliver lys når du gnubber med en negl!

Made in France/USA/Spain/Italy:
Det er ikke alt ægte Louis Vuitton der står “made in France” på. Ægte Louis Vuitton laves også i Spanien, Italien
og USA – dog laves tasker primært i Frankrig, nøglepunge i Spanien og sko i Italien.

Lynlåse:
På al nyere ægte Louis Vuitton, skal der stå LV på lynlåsene. Selvom tasken er ægte kan det forekomme at lynlåsen
skaller lidt af i lakken, hvis den bliver brugt meget.

På vintage tasker kan der dog godt stå “Talon”, “Eclair”, “TKK” og “RIRI”.

Syningerne:
Mange glemmer helt at se på syningerne, men Louis Vuitton er ALTID meget omhyggelige med deres syninger. Louis
Vuitton’s syninger er altid ens, dvs. lige mange sting på hver side så de fremstår identiske. F.eks. vil der på Speedy altid være samme antal sting på det stykke læder hvor håndtagene er påsat tasken, som der er på den anden
side.

Ægte Louis Vuitton har ALTID gule syninger i kernelæderet, bl.a. ved hanke, men har f.eks. brune syninger i selve
kanvasen og der kan også forekomme mørkerøde lak forseglinger på kernelæderkanterne.

Louis Vuitton’s klassiske logo:
På tasker hvor hele tasken er lavet i et stykke læder (eks. Speedy 25, 30, 35 og 40 og på Papillion taskerne) vil
logoerne vende på hovedet på den ene side af tasken. Mens tasker med en søm på midten af bunden eller på taske
med indsat bund, vil fremstå med LV logoerne “korrekt” på begge sider.

Generelt er Louis Vuitton logoet aldrig skåret over, i hvert fald ikke på fronten af tasken. Dog kan nogle logoer i siderne på taskerne være skåret over

Logoerne er altid placeret korrekt på tasken så der er samme afstand til kanterne i hver side. Man vil derfor på tasker set fra siden se et identisk billede. (Se eventuelt på Alma tasken fra siden af) F.eks. er der på pochetten
3 LV-monogrammer på hver side, og de er alle placeret så de ikke bliver “hakket over” i syningen, men forbliver
hele, placeret præcist med millimeters præcision i hver side.

Der er dog få undtagelser: På den gamle version af Mini Sac HL bliver LV-monogrammet klippet over, men det gør de
ikke på den nyere model. På Monogram Boulogne er LV-monogrammerne nederst mod bunden af tasken hakket over. På en small Agenda er logoerne skåret over i top og bund. Og på en Keepall 55 er remmene placeret ovenpå logoerne, så der findes undtagelser!

Nitter:
Nitterne på Louis Vuitton (ses primært på Monogram Multicolor og Monogram Cherry Blossom serierne, men også
på enkelte Limited Edition serier) er rimelig spidse, ikke afrundede.

Der er kun sløjfer på “Monogram Cherry Blossom” serien, som også har nitter på kanten, men ikke nitter på selve sløjfen.

På almindelig Monogram Canvas er der ingen spidse nitter.

Tags:
På ægte Louis Vuitton tasker, er der aldrig “tags” vedhæftet udenpå tasken. Man ser ofte tasker hvor der på den ene hank sidder en tag i en snor, dette er aldrig tilfældet på en ægte Louis Vuitton.

I de ægte Louis Vuitton finder får man 1 eller 2 kort/tags med, IKKE I KONVOLUTTER, hvad enten man køber tasker
eller tilbehør. Det ene tag er med modelnummer og modelnavnet på fransk samt eventuelt en stregkode, det andet
står der Louis Vuitton på, samt hvad tasken/produktet er lavet af og hvilken serie produktet tilhører.

I visse tilfælde som f.eks. i Limited Edition serier som Monogram Graffiti, Monogram Cherry Blossom eller den
nye Monogram Perfora, vil der også følge en lille “bog” med, der fortæller, hvordan produktet skal behandles,
samt historien bag designet.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ at mange kopivarer sagtens kan have tags med som ligner til forveksling.

Farver:
Når man køber tasker eller lignende fra Louis Vuitton’s Monogram Multicolor ser det er god idé at tjekke antallet af farver på tasken, også selvom det er en lille Pochette – for hvis du kun kan se 6 farver repræsenteret er det højst sandsynlig en kopi, da der i Monogram Multicolor serien indgår 33 farver, og man vil derfor ikke kun støde på så lille et antal af farver. På bælter oplever man at de samme farver går igen, da hver “linie” kun indeholder 3 farver, hvorefter de tre farver starter forfra. (i alt er der i Monogram Multicolor serien 9 forskellige farver LV-monogrammer, 3 rækker med 3 farver i hver.)

Røde kanter / forseglinger:
På en ægte Louis Vuitton vil hankene være med en blodrød farve som afslutning på læderets sammenslutning.
På mange kopier er denne røde farve ofte alt for mørk rød, nogle gange brun. Man ser desuden ofte at denne røde farve er “pjasket” og er på selve hankene, dette vil aldrig ses på en ægte vare.

Plastik:
Et tydeligt tegn på at tasken er en kopi, er at håndtagene er indpakket i plastik. En ægte taske er sjældent indbundet i plastik eller papir, dette gælder også for lynlåsene som heller ikke er indbundet for at undgå ridser.
Nogle siger at blå plastik er set på ægte Louis Vuitton, men dette vides ikke?

Interiøret:
Ofte er interiøret på en kopi taske, langtfra den samme stand som i en ægte taske. På Monogram Multicolor serien
skal foret f.eks. være rødt i de hvide tasker og sort / gråt i de sorte tasker, i mange kopitasker er interiøret bare i et billigt stofmateriale.

Karabinhanerne:
Karabinhanerne skal have samme tykkelse som stroppen, ellers er dette et klart tegn på at tasken er en kopi.

Vedligeholdelse:
Ingen sæbe. Dog anbefales det at bruge den i alt slags vejr for at den får den flotte patina farve alt efter brug.
Farven bliver mørk og ofte er det denne farve man kan kende en ægte brugt Louis Vuitton taske på.

Info om de forskellige modeller:
Mange af Louis Vuitton’s tasker, er tegnet for mange år tilbage. Når en taske først er på markedet ændrer den ikke
udseende. F.eks. er Louis Vuitton’s modeller Alma & Speedy tegnet tilbage i 1930’erne. Det hænder at enkelte
modeller bliver skåret på nye måder, så mønsterets placering skifter.

Monogram Noé har ingen lynlåse, lommer eller “klemme” til at samle lædersnoren, den bliver lukket med en knude/sløjfe. Denne taske er en af de få tasker der har ændret udseende, Kanvaset er skåret forskelligt alt efter
om tasken er fra 70´erne, 80´erne eller 90´erne. Sådan som tasken ser ud nu, har den LV stående i den nederste
række inden læderet. Noé er kun produceret i Frankrig eller U.S.A.

På Epi Noé skal der i højre hjørne stå LV. Indvendigt skal den være foret med alcantara, som skal matche den udvendige farve, f.eks. er tasken sort skal alcantaraen være sort. Undtagelserne er dog den gule, bi-colore og
tri-colore og guld. Disse kan være sorte eller grå indvendigt. Dog har bi-colore og tri-colore som regel den samme
farve alcantara som den dominerende farve og gul Noé er ofte lilla indvendigt.
Både den store og petit Noé blev indtil i midten af 90´erne lavet med en lynlås lomme indvendigt, hvor der udenom
denne lynlås er en firkant med Epi læder. Ældre tasker har ofte ikke en d-ring.

Kig også efter om skriften er skrevet rigtigt. F.eks. på Alma modellen skal skriften (LOUIS VUITTON PARIS made in
France) stå nederst for enden af lynlåsen og vende mod højre, altså har man tasken foran sig, skal man vende sig
til højre for at læse det. På Noé er der metal ringe i toppen til lædersnoren, på disse ringe skal der stå LOUIS i toppen og VUITTON i bunden.

Der findes kun 3 forsk. modeller i Cherry Blossom serien: En Pochette, en Papillion og en retrobag, ikke andre
modeller.

Speedy modellen er lavet ud i et stort stykke der går hele vejen rundt, derfor vil man opleve at LV-monogrammerne
på den ene side vender på hovedet, men det er rigtigt nok.

Udsalg / 2. sortering – Billige tasker:
Louis Vuitton holder ALDRIG udsalg og sælger ALDRIG 2. sortering. Tasker og andet med fejl bliver destrueret og
det er derfor ikke muligt at købe billigere Louis Vuitton.

Diverse/generelt:
Det forholdsvist nemt at få fat på de ægte brune Louis Vuitton papirsposer og indpakningspapir (det bliver nogle
gange også solgt her på TS fra folk som har købt en ægte taske), så det er ingen ægthedsgaranti.

Louis Vuitton bælter kommer IKKE i farvede logo æsker. Pt. kommer hele Louis Vuitton sortimentet i mørkebrune
kuverter eller æsker!

Hvis du stadig er i tvivl om en taskens ægthed, så sørg for at mærke den (evt. også lugte til den), hvis du har mulighed for at se den “live”. Ofte kan man tydeligt mærke forskel på en kopi-taske og en original, da den originale er lavet i enormt lækkert materiale og med ægte kernelæder, mens kopi-varer typisk er en dårlig
plasticefterligning.

Man kan tælle syninger. På f.eks. en Pochette skal der på læderflappen ved lynlåsen være fem syninger fra top til bund og seks syninger på tværs. På Noé skal der på støttestroppen, der går ned langs tasken, være seks syninger på tværs.

Når du køber ægte Louis Vuitton, hænger der ingen prismærker, sedler, plastic eller lignende omkring håndtag.
Dog kan der sidde en beskyttende blå eller gennesigtig film over lynlåse og metaloverflader/spænder.

Det er kun muligt at købe nyt Louis Vuitton i deres egne butikker og på deres egen hjemmeside:

Alle andre hjemmesider
(OG HER MENES DER ALLE ANDRE HJEMMESIDER I HELE VERDEN – ALTSÅ ALLE, UDEN INDTAGELSER)
der forhandler Louis Vuitton, sælger kopivarer.

Det er ikke muligt at opkøbe varer fra
Louis Vuitton. Hvis du støder på en sælger der siger at han/hun har fået et mindre parti varer fra Louis Vuitton,
så kan du roligt regne med at det ikke passer, for det er ganske enkelt ikke muligt, medmindre sælger har købt det
i en Lv butik til fuld pris. Det er selvfølgelig muligt at købe nye/brugte Louis Vuitton ting gennem private og secondhand-butikker.

Tjek altid Louis Vuitton’s egen hjemmeside for at se om du kan finde det pågældende produkt. (Louis Vuitton har
en helt genial side, hvor man kan finde alle de produkter der stadig produceres. Hvis det ikke produceres mere,
er det en meget gammel ting og så burde man kunne se det på patinaen på varen. Kopi-tasker får normalt ikke den
lækre cognacfarvede patina.

Det er muligt at gå ind i Louis Vuitton butikken i Østergade, København, og få en taske mundtligt verificeret. Louis Vuitton udskriver ikke ægthedsbeviser mere!

VIGTIGT:

Brug generelt din sunde fornuft. Ofte koster en ægte Louis Vuitton taske generelt mellem 2-10.000 (Limited Edition modeller, Suhali’serien, Theda-tasken, andre større tasker og kufferter koster meget mere), så hvis en sælger vil
sælge for 300 kr. er den nok som oftest en kopi. Og husk nu at spørge ind til varen – der er alt for mange der bliver snydt. Det er så nemt at finde billeder på internettet, af ægte ting, så et billed af f.eks en kvittering, er ikke altid nok!

Der laves ikke caps, tanktops osv. hos Louis Vuitton.

VIGTIG INFO:

DER ER UTROLIG MANGE KOPI- KEYCHAINs/KEYHOLDERs NØGLEKÆDER/TASKEREMME (kært barn har mange navne) I OMLØB.
De kan købes på gaden, for ingen penge, men de er fake/ulovlige og i rigtig dårlig kvalitet, så pas godt på;-)

Keyholderen er lavet i 2 modeller. Den gamle er en lang rem, uden forlængerstykket. Den nyere model kan indstillet i længden. Den nye model føres ikke i København mere, men kan stadig købes i andre lande. Der er ikke tale om Limited edition – de er produceret i massevis!

Undgå ulovlige kopivarer
Her er en liste over ting, du skal være opmærksom på, når du handler med mærkevarer:
Prisen er urealistisk lav i forhold til nypris
Fotoet på annoncen er et standardbillede fra fx eBay eller fra producentens hjemmeside – bed da altid om billede af den specifikke vare
Sælger har mange nye og ubrugte mærkevarer
Kig på brugerens vurderinger
Spørg ind til, hvor varen stammer fra
Bed om kvittering eller kopi af kvittering
Generelt kan man sige, at man kan komme langt med at bruge sin sunde fornuft; hvis et tilbud fx lyder for godt til at være sandt, er det det sikkert også. Hvis du føler dig utryg ved handlen, så køb hellere varen hos en anden sælger.

Redigeret: Musse / Copyright: Rollle